top of page
Online terapi med psykolog

Online terapi

Jeg tilbyder online terapisamtaler til dig, der af den ene eller anden grund foretrækker det. At have terapeutiske samtaler online - også kaldet teleterapi og fjernterapi - har forholdsvist for nyligt vist sig at være en rigtig brugbar løsning for mange. Jeg tilbyder både samtaler telefonisk og gennem onlineplatformen Whereby, som sørger for en sikker, end-to-end krypteret samtale, så vi kan tale i fortrolighed og samtidig se hinanden via video.

Online terapi session

Online terapi

​

Jeg var en af de skeptiske, da vi under corona i 2020, så os nødsaget til at gøre brug af telefonterapi og online terapi grundet nedlukningerne. Men jeg er også en af de mange – både psykologer og klienter – der er blevet positivt overrasket over mulighederne i denne type samtaler. Mange af mine klienter er indledningsvist lidt betænkelige ved onlinemuligheden: ”vil det føles mærkeligt at tale ind i en computer?” eller ”er kvaliteten af samtalen den sammen, når det er online?” er nogle af de tanker jeg oftest hører. Langt de fleste af mine klienter synes dog, at terapien online er lige så brugbar som når vi sidder fysisk sammen. Og de fleste – inklusiv mig selv – glemmer hurtigt at vi taler gennem en computer eller telefon.

Online terapi og teleterapi

Om online formatet er noget for dig, er svært at svare entydigt på da det er en meget individuelt hvad man foretrækker. Jeg kan dog med min erfaring sige, at de fleste er glade for løsningen – enten til enkelte samtaler, når det lige passer ind, eller til hele psykologforløb.

Overvejer du online terapi kan du bestille en online forsamtale – det er gratis og uforpligtende, og giver dig muligheden for at fornemme, om det føles rigtigt for dig.

Hvorfor vælge online terapi?

Der er mange gode grunde til at vælge terapi online. For nogle er det nemmere at åbne op om vigtige og sårbare emner, når de sidder i trygge omgivelser hjemme hos sig selv. For andre handler det om fleksibiliteten i at kunne spare transporttiden, hvis der fx skal hentes børn i daginstitution, eller hvis man allerede arbejder hjemmefra eller på privat kontor. Og så kan det handle om afstanden til din psykolog, så du stadig kan gå i forløb hvis du flytter, er på forretningsrejse, på udveksling, efterskole, eller hvis du bare har fundet den rette psykolog i den anden ende af landet.

​

At have terapi online eller via telefon gør terapien mere tilgængelig, og derfor tilbyder jeg denne terapiform.

​

 

Det er dog værd at bemærke at nogle oplever at væsentlig kontakt går tabt når man ikke længere sidder i samme rum. En del af kommunikation er nemlig sådan noget som kropssprog og gestikulation, og det kan være sværere at fornemme når terapien foregår online eller per telefon. Somme tider kan det være vanskeligere at fornemme hinanden i det virtuelle samtalerum, og vi vil formentlig have brug for at sætte lidt flere ord på kontakten end ellers. Netop denne øgede verbale kommunikation fungerer super godt for nogle og mindre godt for andre.

 

Smag og behag er forskellige, men der er alligevel nogle generelle råd, der er gode at følge når man har terapeutiske samtaler online eller telefonisk.

Gode råd til online terapi

Når terapien foregår i et virtuelt rum online eller over telefonen, er det vigtigt at der er styr på rammerne, så det bliver en god og tryg oplevelse. Det er vigtigt at undgå forstyrrelser så vidt muligt, så du får noget ud af samtalerne.

 

Derfor skal du være opmærksom på følgende gode råd, når du bestiller en online terapisamtale:

​

​

  • Sørg for at det tekniske er på plads; online terapi kræver en stabil internetforbindelse, og telefonterapi kræver at der er god dækning i dit område. Sørg at der er strøm nok på din computer eller telefon, og tjek at mikrofonen virker og er skruet op. Overvej om det rarest for dig at bruge høretelefoner?

​

​

  • Find et uforstyrret sted. Det er vigtigt at du finder et roligt sted, hvor du kan tale i fred og fortrolighed. Hvis du fx bliver berørt under samtalen, er det rarest at du ved, at ingen kommer brasende ind i lokalet, eller at andre ikke kan kigge ind på dig mens du taler. Finder du et uforstyrret sted, er der ro og plads til at koncentrere sig om det væsentlige, nemlig samtalen.

 

​

  • Gør det behageligt: find et rart sted, hvor du sidder godt. Lav eventuelt en kop kaffe eller te, og hav gerne et glas vand i nærheden. Sørg for at din computer og telefon står godt – det kan fx være anstrengende at holde telefonen op foran ansigtet i halvtreds minutter. Jo mere afslappet du og omgivelserne er, des nemmere er det oftest at åbne op.

 

​

  • Hav kalenderen, Mobilepay, og evt. en notesbog klar. Det kan være forstyrrende, hvis du pludselig kommer i tanke om at kalenderen ligger i bilen, eller at telefonen er flad for strøm. Hav gerne de praktiske ting klar, så vi kan lave en aftale sidst i samtalen. Måske vil du også gerne kunne skrive lidt ned i løbet af samtalen, og i så fald er det rart at have en notesbog ved hånden.

​

​

CVR nr. 42809950 / Psykolog Henriette Sievers

bottom of page