PSYKOLOG HENRIETTE SIEVERS

Klientudtalelser
Er du i tvivl om hvilken psykolog du skal vælge?
Det kan være svært at finde frem til den helt rigtige terapeut. For at give et bedre indtryk af mig og mit arbejde, kan du læse om nogle af mine tidligere klienters erfaringer med deres terapiforløb.
Derudover kan du booke en gratis og uforpligtende forsamtale, så vi kan tale om hvorvidt et forløb her er relevant for dig.
“I mine samtaler med Henriette føler jeg, at jeg har fået håndgribelige redskaber, som jeg kan tage med ud i mit liv og bruge. Det har særligt været relevant at få forståelse for kærlighedssprog og at arbejde med relationer i forhold til parforhold, familie og venskaber."
- Tidligere klient
"I mit forløb med Henriette har jeg fundet mit eget værd, fundet ro og balance med mig selv. Jeg har fundet mod til at danne nye sociale relationer uden at føle mig mindre værd overfor nye mennesker. Fundet ud af med mig selv, at jeg er lige så spændende og har lige så meget at byde ind med, på trods af at andre ligger højere uddannelsesmæssigt end mig. Men det ændrer ikke længere på min følelse af selvværd."
- Karina, 51 år, tidligere klient
"Henriette er meget forstående og ser en helhed, som selv kan være svær at se. Har oplevet efter endt terapi, at hendes stemme blev installeret i mit hoved. Hjernen er plastisk, og jeg har i samarbejde med Henriette fået skabt nye forbindelser i min hjerne, som kan løse svære udfordringer."
- David, 26 år, tidligere klient
"I terapien er jeg blevet opmærksom på relationen til mine søskende, og det har hjulpet mig til at blive tættere med dem. Jeg har fået hjælp og råd til at navigere i mine familieforhold, og jeg har fået mulighed for at prøve forskellige strategier af.
Jeg har følt mig tryg og hjemme i samtaler med Henriette, og jeg har følt mig hørt på en måde jeg ikke er vant til. Det har hjulpet mig til at formulere mine følelser, udtrykke mig selv bedre og til at indse mine følelser.
Jeg har fundet mine egne holdninger, og det er rart og gør mig stolt af mig selv."
- Camilla, tidligere klient
"I have had a couple of sessions with Henriette as I suffered from stress and pressure from study, which triggered my insecurities. Henriette is a very kind and thoughtful person, and I always felt comfortable talking with her. By asking questions and diving into the underlying feelings and motives for my negative thoughts, she assisted me in getting my positive spirit back."
- Pauline, tidligere klient
"Det har været rart at blive bevidst om mine følelser og få et ordforråd for det jeg oplever. Det har hjulpet mig til at forstå mig selv bedre.
For mig har det hjulpet at sidde med en ung psykolog, der forstår at det kan være hårdt og frustrerende at være ung nogle gange. Og som forstår de samfundsnormer der er for unge."
- Emilie, tidligere klient
"At tale med Henriette har hjulpet mig med at hele. Vi har talt igennem gamle traumer, som har ligget dybt og haft stor indvirkning i mit liv uden jeg var helt bevidst om det. Det har hjulpet mig med at få det ud og komme videre. Traumerne er der stadig, men jeg har fundet ud af at leve med det uden at det styrer mig længere."
- Tidligere klient, 17 år
"At starte mit forløb hos Henriette var den bedste beslutning! Inden jeg startede terapi hos Henriette, var jeg i en periode i mit liv, hvor jeg havde meget svært ved at finde min vej i verden, men gennem mine samtaler med Henriette fik jeg styr på de mange følelser og tanker jeg havde om mig selv og det jeg gik igennem. Jeg snakkede også meget med familie og venner omkring det jeg gik i gennem, men i mine samtaler med Henriette fik hun stillet mig spørgsmål der fik mig til at tænke over min situation på en anden måde end familie og venner kunne. Henriette hjalp mig til at få et andet syn på det jeg gik igennem end det meget negative syn jeg havde på det selv. Hendes meget rolige og forstående væremåde skabte et trygt miljø at være sårbar i. Jeg kan varmt anbefale Henriette som psykolog og opfordrer alle der overvejer et forløb hos hende til at gøre det!"
- Kamille, tidligere klient