Stress

Kender du som mange andre til følelsen af at det hele går for hurtigt? Der er for mange krav og forventninger og for få timer til at nå det hele?

Stress er desværre et meget udbredt fænomen som er ødelæggende for vores selvværd, generelle trivsel og sundhed. Så udbredt at du sikkert har hørt stress omtalt som en folkesygdom.

Som psykolog møder jeg hver eneste uge klienter, der kæmper med at få det hele til at hænge sammen, og føler sig ramt af stress.

Hvis du mangler hjælp til at få styr på din stress og arbejde dig imod mere ro og balance, så er du velkommen til at bestille en gratis og uforpligtende forsamtale hos mig.

Bestil tid til forsamtale her

Hvad er stress?

Stress er et ord vi ofte bruger til at beskrive mange forskellige tilstande. Stress er en almindelig reaktion i menneskekroppen; det er en kompleks fysiologisk og psykologisk tilstand, der opstår som respons på krav, udfordringer eller trusler i ens omgivelser. Det er en naturlig og adaptiv reaktion, der hjælper os med at håndtere potentielt farlige eller krævende situationer. Stress er derfor ikke nødvendigvis usundt for os.

Når vi taler om stress i denne sammenhæng er det derfor vigtigt at skelne mellem den ”almindelige” kortvarige stress versus langvarig stress som udgør en alvorlig sundhedsfare.

Kortvarig stress er den reaktion vi kan få i tilspidsede situationer, der kræver noget særligt af os. Det kan fx være i eksamensperioder eller op til en vigtig deadline på en arbejdsplads. I små doser kan denne type stress være gavnlig for os. Denne type stress kan nemlig være præstationsfremmende. Det vil sige at kortvarig stress kan hjælpe os med at holde fokus og nå i mål på en god måde med en given opgave. Med andre ord er denne type stress noget der opstår når vi står over for en situation, der kræver en øjeblikkelig tilpasning og handling. Psykologisk set involverer kortvarig stress en række komplekse reaktioner, der er designet til at forberede kroppen og sindet på at håndtere en pågældende udfordring. En af de kropslige reaktioner er frigivelsen af hormonet kortisol, som ofte associeres med stress-reaktioner.

Når den stressfyldte situation er overstået har krop og sind behov for restitution, hvile og ro. Stressreaktionen gør os i stand til at yde en kraftpræstation, som i sin natur er udmattende, hvorfor hvile er afgørende.

Langvarig stress er det der sker, når vi ikke får tilstrækkelig restitution og ro efter disse kraftpræstationer. Psykologisk set forstår vi folkesygdommen stress som en belastningsreaktion. Definitionen på langvarig stress er derfor i denne sammenhæng, det der sker når krav og forventninger overstiger vores ressourcer. Med andre ord, hvis dagligdagen, arbejdet, studiet, familielivet bliver en kraftpræstation ofte eller hele tiden. Det er nemlig belastende at skulle præstere ”over evne” hele tiden. Dermed bliver den tilstand vi kommer i, ovenpå perioder med længerevarende stress, en reaktion på belastning.

Belastningsreaktioner

Langvarig stress, også kendt som belastningsreaktion, er en tilstand, hvor du oplever en kontinuerlig og vedvarende stressbelastning over en længere periode. Dette skyldes gentagne udfordrende situationer, fx langvarige belastninger på arbejdet, personlige problemer eller andre faktorer, der konstant eller meget hyppigt udsætter dig for stresspåvirkning. I modsætning til kortvarig stress, der normalt aftager efter en enkeltstående begivenhed, fortsætter langvarig stress over en længere periode, hvilket kan få betydelige konsekvenser for dit fysiske og mentale helbred.

Psykologisk set kan langvarig stress medføre en række negative konsekvenser, der påvirker dine mentale, følelsesmæssige og kognitive funktioner. En person i en tilstand af langvarig stress kan begynde at føle sig konstant overvældet, træt og udmattet. Kroppen reagerer med indre uro. Bekymringer, angst og rastløshed kan blive konstante følgesvende, da man kan have svært ved at slappe af og hvile sig.

En af de meget almindelige psykologiske konsekvenser af langvarig stress er nedsat koncentration og hukommelse. De vedvarende stressniveauer påvirker hjernens evne til at bearbejde information effektivt og opretholde fokus. Dette kan resultere i vanskeligheder med at tage beslutninger, udføre opgaver og opretholde produktivitet på arbejdet eller i hverdagen. Dermed bortfalder det præstationsfremmende fuldkomment, og vi præsterer generelt dårligere end vanligt.

Den nedsatte præstationsevne får os ofte til at forsøge at løbe endnu hurtigere, og der kan opstå en form for ond cirkel. Denne onde cirkel er med til at vedligeholde stressen og fastholde os i overbelastning.

Langvarig stress kan også påvirke ens humør og følelsesmæssige tilstand. Mange med stress oplever øget irritabilitet, frustration og kortere lunte. Samtidig kan følelsen af tristhed, apati og følelsesmæssig udmattelse også blive mere udtalt. Dette kan potentielt udvikle sig til mere alvorlige psykologiske tilstande som depression og angst.

Søvnproblemer er en anden almindelig konsekvens af langvarig stress. Det kan være at du har svært ved at falde i søvn eller opretholde en dyb og afslappende søvn på grund af konstante tanker og bekymringer. Den manglende søvn kan igen forværre stressniveauet og skabe endnu en ond cirkel, hvor søvnproblemer og stress forstærker hinanden.

Belastningsreaktioner kan også påvirke vores relationer og sociale interaktioner. Personer med vedvarende stress kan have svært ved at håndtere konflikter eller udvise tålmodighed og empati over for andre. Dette kan føre til isolering og ensomhed, da den konstante stress kan gøre det udmattende og udfordrende at deltage i sociale aktiviteter og vedligeholde vores relationer.

I det store billede kan langvarig stress have en betydelig indvirkning på vores generelle livskvalitet og fysiske sundhed. Det er derfor vigtigt at tage tegnene på langvarig stress alvorligt og søge hjælp, hvis nødvendigt.

Personer med stress vil typisk kunne genkende flere af nedenstående tegn:

Nedsat koncentration og hukommelse: Langvarig stress kan påvirke kognitive funktioner som koncentration, hukommelse og beslutningstagning. Du kan have svært ved at fokusere på opgaver og træffe beslutninger, samt glemme vigtige deltaljer
Søvnproblemer: Stress kan forstyrre dit søvnmønster, og langvarig stress kan føre til kroniske søvnproblemer som søvnløshed eller hyppige opvågninger om natten.
Fysisk udmattelse: Den konstant eller hyppig aktivering af kamp-eller-flugt-responsen kan dræne din energi og føre til en følelse af kronisk fysisk udmattelse og træthed.
Fysiologisk overbelastning: Mange oplever fx hjertebanken, svedeture, hovedpine, kvalme, kropsligt ubehag i forbindelse med stress.
Irritabilitet og følelsesmæssige udbrud: Personer under langvarig stress kan blive mere irritable og reagere med vrede eller frustration på mindre udfordringer.
Nedsat selvværd: Det øgede pres og de negative følelser forbundet med langvarig stress og belastning kan påvirke dit selvværd og din selvopfattelse negativt.
Depression: Belastningreaktioner kan også øge risikoen for udvikling af depression. De vedvarende følelser af stress og overvældelse kan føre til følelser af håbløshed, tristhed og en nedsat interesse for aktiviteter, der engang var glædelige.
Angst og Bekymring: Langvarig stress kan udløse følelser af angst og bekymring. Du kan blive overvældet af negative tanker om fremtiden og din evne til at håndtere de krav, de står overfor.
Ændringer i appetit: Du kan opleve markant mindre eller mere appetit i forbindelse med belastningsreaktioner.
Ændret libido: Lystsystemet kan forandre sig, og mange oplever nedsat sexlyst i forbindelse med stress.
Fysisk Sundhed: Langvarig stress er forbundet med en øget risiko for en række fysiske sundhedsproblemer, herunder hjerte-kar-sygdomme, immunsystemets svækkelse og fordøjelsesproblemer.
Social Isolation: Stress kan føre til tilbagetrækning fra sociale aktiviteter og støttenetværk, hvilket kan forværre følelsen af ensomhed og isolation.
Negativ Indflydelse på Relationer: Langvarig stress kan påvirke din evne til at kommunikere og håndtere relationer. Den øgede irritabilitet og følelsesmæssige uro kan føre til konflikter og afstand i ellers vigtige relationer.

Stress i en perfekthedskultur

I mit virke som psykolog ser jeg præstationssamfund og perfekthedskultur som væsentlige faktorer på udbredelsen af stress. Præstationskultur har efter min erfaring ofte dybtgående indflydelse på vores mentale og følelsesmæssige trivsel. Præstationssamfundet refererer til en kultur, hvor individets værdi og selvopfattelse er tæt knyttet til vores præstationer, resultater og evne til at overgå forventningerne. Perfekthedskultur indebærer en uopnåelig stræben efter fejlfrihed, hvor vi konstant stræber efter at præsentere sig selv som den perfekte udgave i alle aspekter af livet.

Disse kulturer har efter min mening en række negative konsekvenser for vores mentale og følelsesmæssige velbefindende. Den vedvarende opfordring til at præstere på det højeste niveau, opnå konstante resultater og opfylde urealistiske forventninger kan nemt skabe en vedvarende belastning. Vi kan nemt føle os pressede til at opretholde et konstant niveau af ekspertise og succes i alle områder af vores liv, hvilket kan medføre en følelse af utilstrækkelighed, frygt for fiasko og frygt for at blive dømt af andre.

Perfekthedskulturen kan føre til en evig jagt på fejlfrihed, hvor fejl og mangler ikke tolereres – særligt i os selv. Dette kan resultere i en selvdestruktiv cyklus af negativ selvbedømmelse, hvor vi aldrig føler, at vi er gode nok. Det kan også skabe en tendens til at vi sammenligner os med andre og måske endda føler os truet af andres succes, hvilket kan bidrage til hård selvkritik og mindreværd.

Disse kulturer påvirker vores mentale og fysiske sundhed. Presset for at opretholde en perfekt facade er ofte tæt forbundet med udviklingen af stress, angst og depression. Vores manglende tolerance og evne til at håndtere fejl og skuffelser kan underminere vores evne til at udvikle sunde strategier og forstærke negative tankemønstre.

For at stå imod indvirkningerne af præstationssamfundet og perfekthedskulturen, mener jeg at det er det vigtigt at styrke vores følelser af selvværd og udvikle en sund selvopfattelse og realistiske forventninger til os selv. Det indebærer at omfavne fejl som læringsmuligheder og forstå, at ingen er fejlfri. At lære at sætte sunde grænser og prioritere selvpleje er også afgørende for at arbejde med belastningsreaktioner.

Det kræver at vi er opmærksomme på hvad der er vigtigt for os. I et præstationssamfund kan vi nemt føle at vi skal prioritere alt, og dermed komme til at føle os utilstrækkelige. Derfor er der behov for at kende vores værdier og prioriteter. På den måde er vi mere fleksible og frie til at træffe valg på baggrund af vores egne lyster, behov og forventninger.

Omprioritering og grænsesætning

I den terapeutiske bearbejdning af belastningsreaktioner, er fokus ofte på at hjælpe dig med at genoprette din mentale og følelsesmæssige balance ved at bearbejde reaktionen og udforske nye strategier, der kan hjælpe dig med at håndtere krav og udfordringer på en mere hensigtsmæssig måde. Der er ingen af os der kan det hele på én gang, og det er heller ikke meningen. Derfor er en vigtig del af stressbehandling en omprioritering i tilværelsen, hvor vi arbejder på at forholde sig aktivt til hvilke aspekter af livet, der virkelig er vigtige for dig.

Omprioritering indebærer at evaluere dine værdier, mål og daglige aktiviteter for at identificere og vurdere , hvad der virkelig betyder noget for dig. Dette kan hjælpe med at reducere følelsen af overvældelse og skabe klarhed over, hvor energi og ressourcer skal rettes. Arbejdet indebærer en udforskning i dit liv, for at opdage, hvad der bringer glæde, tilfredsstillelse og ikke mindst mening i dit liv.

En vigtig del af (om)prioritering er at øve sig på at sige nej og sætte grænser overfor forpligtelser og aktiviteter, der ikke stemmer overens med dine værdier og mål. Grænsesætning er for mange en vanskelig opgave både privat og i arbejds- og studieliv. Det kan føles angstprovokerende at fravælge opgaver eller ansvarsområder, som man tidligere har taget på sig. Det kan nogle gange være nødvendigt at udvikle nye kommunikationsstrategier, for at formidle sine grænser på en konstruktiv måde.

Grænsesætning kan være værd at øve, bl.a. fordi at grænsesætning hjælper os med at værne om vores ressourcer og værdier. Det bidrager til at skabe mere tid og rum til de ting, der er meningsfulde og givende for dig selv, og dermed give et mere balanceret forhold mellem skal-ting og vil-ting.

Den indre pleaser

Mange der bliver ramt af stress, kan koble deres udfordringer med grænsesætning sammen med deres indre pleaser. Den indre pleaser er den side af os, som er optaget i at bibeholde den gode stemning og behage andre. Vi vil gerne tage ansvar for mange situationer, og vi vil gerne gøre det så godt som muligt for vores medmennesker. Ordet pleaser bliver ofte præsenteret for mig med en lidt negativ klang. Som noget vi gerne vil af med, noget vi skal lære at stoppe med. Men egentlig er den indre pleaser en meget social og sympatisk side af os.

Når den indre pleaser alligevel kan være problematisk, så er det fordi mange oplever at ønsket om at behage andre, bliver for dominerende og dermed bliver på bekostning af egne behov. Ofte er ønsket om at behage andre knyttet til en frygt for afvisning fra andre. Kan jeg beholde mit job hvis jeg begynder at sige nej til nogle opgaver? Vil mine venner stadig huske at invitere hvis jeg melder afbud til et arrangement? Kan jeg opretholde mit parforhold, hvis jeg udtrykker flere behov og grænser?

I terapien arbejder vi med at udforske dine antagelser, og udfordre nogle af de overbevisninger, der bidrager til grænseløshed og belastning. Gennem udforskningen arbejder vi på at du kan forholde dig til dine ”selvfølgeligheder”, og arbejde med de følelser der kan opstå når du har brug for at gå imod pleaseren og udtrykke dine grænser.

Få mere ro og balance

Derudover er en vigtig del af forløbet etablering af ro og hvile. Ofte vil stress-ramte have rigtig svært ved at hvile sig, for netop dér kryber tanker om alt det man burde og alt det vi gerne vil nå, frem.

Nogle kan opleve at have så meget brug for at komme væk fra tankerne fordi de kan få et lag af selvbebrejdelse og vække utilstrækkelighedsfølelser.

Du kan derfor have brug for at øve dig på at navigere disse tanker og følelser. Det kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine tanker, følelser og kropsreaktioner i øjeblikket, hvilket ofte gør det mere tilgængeligt at identificere dine stressudløsere og mønstre.

Gennem denne form for rettet opmærksomhed – eller mindfulness – lærer du at skabe mere plads til refleksion før du reagerer, hvilket kan give mulighed for at forholde dig aktivt og opleve styrket evne til at vælge hvordan du navigerer forskellige situationer.

I behandlingen af din belastningsreaktion er jeg opmærksom på at din omprioritering er individuel og skal tilpasses dine unikke behov og værdier, samt din aktuelle situation. Det er en proces, der ofte kræver noget tid, tålmodighed og engagement, men oftest fører til en mere balanceret tilværelse og styrket evne til at håndtere fremtidige udfordringer med større selvtillid og ro.

Skal jeg hjælpe dig med at navigere din stress hører jeg gerne fra dig. Du kan bestille en gratis og uforpligtende forsamtale direkte via hjemmesiden eller skrive til mig på 91 53 20 21.

Bestil forsamtale her